Kontant - Tatovering og Skamfering

Det er vigtigt, at alle støtter op om høj hygiejne, gode arbejdsforhold og ordentlige forhold for dem, der ønsker en tatovering. Det er både tatovørens og kundens ansvar at sikre den gode tatovering.

I dette blogindlæg har vi listet 5 regler som tatovøren SKAL vide og overholde, samt 5 metoder du anbefales at bruge for at sikre det resultat du ønsker.

Du får 5 afgørende tips, til hvordan du kan se om tatovøren er...

  • Professionel
  • tager hygiejnen alvorligt og
  • kan give dig et flot resultat med mindst mulig risiko for infektioner.

Der vil altid være en risiko forbundet med at få lavet en tatovering.

Så snart hudbarrieren bliver brudt, har bakterier mulighed for at komme i forbindelse med blodet, hvilket kan resultere i en infektion. Men hvis du plejer og vasker den nye tatovering omhyggeligt, er risikoen for uønskede infektioner minimal.

Spørg din tatovør om retningslinjerne for tatoveringspleje, eller læs mere i blogindlægget: Tatoveringspleje

Reportage om farlige tatovører

Tv-programmet Kontant – Tatovering og skamfering

Viser meget tydeligt, hvilke fælder man som kunde kan ende i, samt hvilke forholdsregler, der er vigtige at tage, når man skal finde sin personlige tatovør. En tidligere kunde fortæller om, hvordan der er gået betændelse i hendes tatovering på benet, og infektionen er så slem, at hun skal have antibiotika gennem blodårerne for at holde infektionen nede.

En anden kunde fortæller om et stort og smukt motiv, som hun gerne vil have lavet på benet, og at hun tog imod tilbuddet fra en lærling, fordi det var billigere. Hun ender med en halvfærdig tatovering, som ikke kan måle sig med det flotte motiv, hun havde udset sig.

Mange kunder bliver snydt, og som tatovør kan man undre sig over, at sådanne tatoveringsforretninger kan fortsætte med at eksistere. Men det står klart, at mange kunder bliver lokket af billige tatoveringer, hurtig igangsættelse af projekterne og et urealistisk lavt tidsforbrug til store værker.

Det er klart, at store rabatter og en hurtig eksekvering kan friste de fleste, men husk på, at den tatovering, du får lavet, skal være på din krop i mange år frem. Derfor anbefales det herfra, at du undersøger dine muligheder, inden du kaster dig over det næste projekt. I blogindlægget; ‘Hvordan finder man det rette tattoo-design’, kan du finde inspiration til, hvor og hvordan du kan researche dig frem til det rette design for dig, og du rådes til at have samme grundighed, når du skal finde frem til den rette tatovør

Hvis tatovøren ikke overholder disse 5 simple retningslinjer, som alle professionelle tatovører lærer på det obligatoriske hygiejnekursus, skal du afbryde din session.

Tatovørens 5 mest synlige hygiejneregler:

  1. Tatovøren må ikke have lange ærmer, smykker, ure, armbånd eller ringe på.
  2. Tatovøren må ikke have lange eller kunstige negle.
  3. Tatovøren skal bære engangshandsker. Kontroller, om tatovøren bærer engangshandsker under sessionen og har fjernet ure, armbånd og løsthængende genstande omkring håndleddet. Dette er afgørende for at undgå kontaminering.
  4. Tatoveringsmaskinen skal være pakket ind.
  5. Briksen eller armstøtten skal være pakket ind i et engangscover, f.eks. film. Observer tatovørens hygiejniske praksis: Under sessionen skal du være opmærksom på, om tatovøren pakker briks, armlæn og andet udstyr ind i film. Det er et tegn på, at de tager hygiejnen alvorligt

Tjek tatovøren

Vær sikker på, at din tatovør har det nødvendige hygiejnebevis. Dette er afgørende for at sikre, at tatovøren følger diverse standardprocedurer for sikkerhed og hygiejne.

Tjek om din tatovør er registreret i CVR registret, hvis ikke tatovøren er registreret, vil en session hos denne tatovør, blot være en personlig aftale og du kan dermed ikke forvente at tatovøren stiller den rette sikkerhed for dig.

Hr kan du tjekke om din udvalgte tatovør er registeret i CVR-registeret.

Symptomer på Infektioner

Vær opmærksom på eventuelle tegn på infektion efter tatoveringen. Rødme, hævelse eller udflåd kan være indikatorer på problemer, der kræver øjeblikkelig handling. Kontakt din tatovør hvis du oplever disse symptomer og kontakt din læge øjeblikkeligt, hvis tatovøren ikke er tilgængelig.

5 DIY tips til at få den bedste tatovering

Efter at have afdækket de fem vigtige punkter fra tv-udsendelsen “Kontakt – Tatovering og Skamfering,” er det også afgørende, at du som kunde tager ansvar for din egen tatoveringsoplevelse og efterfølgende helingsproces.

Her er 5 tips til at sikre, at din tatovering bliver en succes:

  1. Omtale og anmeldelser

Tag dig tid til at researche tatovøren grundigt, inden du beslutter dig. Læs anmeldelser, tjek deres portfolio, og spørg gerne tidligere kunder om deres oplevelse. Dette vil give dig en bedre forståelse af tatovørens færdigheder og professionelle praksis.

  1. Forventningsafstemning med tatovøren

Vær åben og ærlig i din kommunikation med tatovøren. Forklar dine ønsker og forventninger klart. Jo mere præcise dine instruktioner er, desto bedre er chancerne for at få det resultat, du drømmer om. Hos Street tattoo bliver der arbejdet ud fra talemåden ”steal like an artist”. Det betyder at der vil blive spurgt ind hvad du kan lide ved dit referencebillede, så tatovøren kan fange de elementer som tiltaler dig mest, i stedet for et direkte afbillede af motivet. På den måde er du sikre, et tattoo design som er lavet specielt til dig.

  1. Vær sikker på tatoveringsstedets renlighed:

Udover at observere tatovørens hygiejne, skal du også være opmærksom på renligheden i selve tattoo studiet. Et rent og ryddeligt miljø reducerer risikoen for infektioner betydeligt. Overfladerne skal være vaskbare, gulvet skal være rent og der skal være en klar opdeling af rene og urene områder.

  1. Følg efterplejeinstruktionerne nøje

Efter at tatoveringen er færdig, er det afgørende at følge tatovørens efterplejeinstruktioner nøje. Dette inkluderer korrekt rengøring, påføring af salver og undgåelse af visse aktiviteter for at sikre en problemfri heling.

  1. Overvåg Helingsprocessen

Hold et vågent øje med helingsprocessen. Hvis du bemærker unormale reaktioner som overdreven rødme, hævelse eller infektionssymptomer, skal du straks kontakte din tatovør eller sundhedsprofessionel.

Din sikkerhed

Din sikkerhed bør altid være i fokus, når det kommer til dit nye tattoo-projekt. At få en tatovering er en personlig og kunstnerisk beslutning. Ved at være informeret og tage hygiejnen alvorligt kan du sikre, at din oplevelse er sikker, behagelig og resulterer i en smuk tatovering, som du vil være stolt af.

Hvis du nogensinde er i tvivl eller oplever problemer, tøv ikke med at kontakte din tatovør for rådgivning.

Har du endnu ikke har fundet din personlige tatovør? Skriv dig op via Street Tattoos’ bookingsystem, og du vil blive kontaktet hurtigst muligt. Brug de første 2 DIY tips og finde gerne reference billeder som I kan tale ud fra, når dit personlige design skal skabes. 

I perioder kan der forekomme længere svartider, på op til 4 dage. Hvilket er med til at sikrer, at din tatovering ikke bliver et impuls- eller ikke-gennemtænkt projekt.

Fysisk lokation

Street tattoo er ikke tilknyttet en enkelt tattoo shop, men har et bredt samarbejde med flere tattoo shops fordelt rundt i København. 

Lokationen bliver bestemt efter hver bookede session

Følg med på..